Folk/Vise/Country

Molde & nielsen koncert & kulturspisning

Vi indbyder til kulturspisning, og starter med maden kl. 18:30. Molde & Nielsen går på scenen kl. 20:00. Maria Molde er en sangskriver med noget på hjerte.

Tid & sted

Lørdag den 22. februar 2025

kl. 18.30

Hawkraft Kulturhotel Vestergade 56, Vestervig

Billet & pris

Entré: 150-165 kr

Billetter
Vi indbyder til kulturspisning, og starter med maden kl. 18:30. Molde & Nielsen går på scenen kl. 20:00. Maria Molde er en sangskriver med noget på hjerte.

Hendes danske sange kredser om kærlighed, melankoli og det fundamentale vilkår, at vi er forbundet med naturen. Hverdagens sanselighed er i fokus, men med undertoner af uro, tvivl og en søgen efter balance.

MOLDE & NIELSEN spiller groovy folk om hverdagslivets sanselighed. De dansksprogede sange spinder lyriske tråde mellem konkrete livshistorier og menneskets relation til den natur, der omgiver os, og som vi alle er del af

Maria Moldes lysende stemme er blevet sammenlignet med Alison Krauss og Alberte, og hendes akustiske mandoliner giver sangene deres helt egen sprøde karakter. Med sin båndløse bas og akustiske guitar skaber Morten Nielsen et stemningsfuldt, personligt og solidt, swingende musikalsk bagtæppe for Marias sange.

MOLDE & NIELSEN danner par privat og efter mange års parallelle musikalske løbebaner, har de nu fundet sammen i et fælles duo-projekt. Marias sange, som mange vil kende fra string-bandet MOLDE, får nyt liv af Mortens intime arrangementer, og deres stemmer smelter sammen, som det kun er muligt, når man har sunget sammen i uendelige timer.